Foredrag i DHF (kr. 20,00 i entré uden medlemsskab):

Hvordan ser depression og skizofreni ud?



Af cand. scient. Tyge Schelde

Onsdag den 10. oktober 2007 kl. 19.30

Auditorium B, Zoologisk Laboratorium
Universitetsparken 15

Resumé
I 1980erne og 90erne gennemførtes der på Frederiksberg Hospital, psykiatrisk afdeling, en adfærdsbiologisk undersøgelse, der havde til formål at observere depressives, skizofrenes og medicinske kontrollers adfærd i selve afdelingsmiljøet for herved at tilføre psykiatrien ny viden.

Alle patienter, der indgik i undersøgelsen, havde givet deres samtykke til at blive observeret. Undersøgelsen omfattede fem faser:

1) En introduktionsfase, hvor tre forskere udarbejdede et observationsskema omfattende 142 adfærdselementer.

2) Et pilotprojekt, der viste observationsmetodens anvendelighed.

3) Et hovedprojekt omfattende 11 depressive patienter under hele deres indlæggelse.

4) Et projekt vedrørende en sammenligning mellem depressive og normale kontroller.

5) Et projekt vedr. sammenligning mellem depressive og skizofrene.

Observationsmetoden var kompleks. Men den styredes af lydsignaler fra en diktafon til observatørens øre. Herved sikredes en inter-observatør reliabilitet på 0.84 – 1.00. Skemaet udfyldtes fra venstre mod højre, hvilket svarede til én observation af en varighed på 2 min. På ét skema kunne der gennemføres 10 observationer. Der udfyldtes 10 skemaer pr. uge svarende til 100 observationer á 2 min, altså i alt 200 min observation eller 3t 20min observation pr patient pr. uge.



Resultater:

1) Pilotprojektet viste, at 53 adfærdselementer diskriminerede mellem depression og bedring.

2) De depressive patienter karakteriseredes i depressionsfasen af 12 depressionselementer og i bedringsfasen af 18 bedringselementer. Med hensyn til mere generelle adfærdsparametre kendetegnedes depressionen at høje værdier af introvert øjenfiksation og lave værdier af diversitet, aktivitet, modtage socialt, sende verbalt og sende nonverbalt. Desuden kunne man erkende en overgangsfase mellem depression og bedring, som bestod af stigende værdier af selv-beskæftigelse efterfulgt af social adfærd.

3) Forskellen mellem kontrollerne og de depressive var markant (6 parametre og 49 adfærdselementer). I sidste uge var forskellen 24 adfærdselementer, især var sende verbal kommunikation signifikant lavere hos de remitterede depressive. Man ser, at de remitterede depressive ikke når op på kontrollernes adfærdsniveau, de er altså ikke helt raske ved udskrivningen. Af særlig interesse var det, at kontroller habituerer til afdelingsmiljøet fra første til sidste indlæggelsesuge ved at reducere deres sociale adfærd og øge selv-beskæftigelse. Derfor ser man, at når depressive øger den sociale adfærd betragteligt hen mod sidste uge, er der ikke tale om normal habituering, men en klar følge af deres behandling (medicin, elektrochok).

4) Depressive adskilte sig fra skizofrene ved at udvise en større motorisk hæmning (skizofrene var mere motorisk aktive, de havde en højere positur fleksibilitet ). Desuden karakteriseredes skizofrene af specielle adfærdsformer (endemiske elementer), som ikke forekom hos depressive så som tale med sig selv, smile for sig selv, le for sig selv, stereotype bevægelser, bizar adfærd, nonblinkende stirren og i visse situationer aggression.

NB! Alle interesserede er velkomne.

Venlig hilsen Bestyrelsen