 |
|
| Ny viden om menneskets oprindelse og evolution (19/5 - 2008) |
af Webmaster Friday den 25 April 2008 kl. 09:10 [ År 2008 ]
Foredrag i DHF til minde om afdøde zoolog, lic. scient., Ph.D. Bjarne Westergaard (deltagelse er gratis for alle interesserede, tilmelding ikke nødvendig):
Ny viden om menneskets oprindelse og evolution
Af adm. overlæge ved Klinisk-genetisk Afdeling på Århus Universitetshospital Peter K. A. Jensen og tidl. lektor ved Geologisk Institut, Københavns Universitet, emeritus Niels Bonde
Mandag den 19. maj 2008 kl. 19.30
Auditorium B, Zoologisk Laboratorium
Universitetsparken 15
1. Del-foredrag ved adm. overlæge ved Klinisk-genetisk Afdeling på Århus Universitetshospital Peter K. A. Jensen
"Med udviklingen af den molekylære genetik, der især har fundet sted inden for de sidste 25 år, har antropologien fået et nyt, kraftfuldt værktøj i hænde.
Den fysiske antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i morfologi og adfærd, mens den molekylære antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i genomet. For begge gælder generelt, at stor lighed afspejler nært slægtskab (en fælles forfader af nyere dato); stor forskel afspejler fjernt slægtskab (en fælles forfader i en fjern fortid).
Den molekylære genetik har især leveret væsentlige bidrag til 1. afklaring af slægtskabsforholdet mellem mennesket og de store menneskeaber og 2. oprindelsen og udviklingen af det moderne menneske, Homo sapiens.
Den genetiske variation mellem forskellige arter kan anvendes til at analysere disse arters slægtskabsforhold og rekonstruere deres udviklingshistorie (f.eks. slægtskabet mellem mennesket og de store menneskeaber). Den genetiske variation mellem forskellige populationer indenfor samme art kan anvendes til at analysere disse populationers slægtskabsforhold og rekonstruere artens udviklingshistorie (f.eks. udviklingen af Homo sapiens).
Når folk flytter, tager de deres gener med og videregiver dem til deres efterkommere i det nye hjem. Derfor rummer hver eneste nulevende befolkningsgruppe spor efter de gamle rødder. Fælles herkomst kan bekræftes, og folkevandringer i fortiden kan efterspores ved at sammenligne DNA-sekvenser fra nulevende populationer.
Især mutationer på Y-kromosomet og i mitokondrie-DNA (mtDNA) er velegnet til at afdække menneskets forhistoriske migrationer og f.eks. afgøre, hvornår vore forfædres veje skiltes, og hvornår de mødtes. Dette skyldes først og fremmest, at hverken Y-kromosomet eller mtDNA undergår rekombination under kønscelledannelsen. Bl.a. på grund af dette er der på Y-kromosomet bevaret meget lange haplotyper, der er karakteristisk for en bestemt geografisk region, hvorved det vil være muligt – på trods af meget stor opblanding – at afdække komplekse demografiske begivenheder. På denne måde vil det være muligt at kortlægge menneskets ældgamle vandringsruter og f.eks. klarlægge, hvordan landbruget er blevet udbredt siden afslutningen af sidste istid. Det vil også være muligt at synliggøre de historiske og forhistoriske stier, der knytter os alle sammen på trods af de mere eller mindre åbenlyse fysiske, kulturelle og geografiske forskelle nulevende befolkningsgrupper i mellem.
Der er indsamlet meget store datamængder vedrørende den geografiske fordeling af Y-kromosomale varianter (alleler eller polymorfier) blandt talrige forskellige befolkningsgrupper. Haplotyper baseret både på binære SNP’s og mikrosatelliter har vist sig som meget nyttige værktøjer til undersøgelse af befolkningernes sammensætning, indbyrdes relationer og oprindelse. Nogle haplotyper med høj frekvens (modale haplotyper) kan være repræsentative for bestemte befolkningsgrupper som f.eks. Cohen modal haplotypen, der er forbundet med det paternelt nedarvede jødiske præsteskab. De binære markører er i de fleste tilfælde sjældne, unikke begivenheder, der tillader identifikationen af dybe opsplitninger i den Y-kromosomale genealogi. I modsætning hertil har mikrosatelliterne en langt højere mutationsrate, og de afspejler derfor nylige genealogiske begivenheder.
Undersøgelse af mtDNA og Y-DNA supplerer vidtgående hinanden, og de to genetiske systemer giver i de fleste populationsundersøgelser samstemmende resultater."
2. Del-foredrag ved tidl. lektor ved Geologisk Institut, Københavns Universitet, emeritus Niels Bonde
"Bjarne Westergaard blev dræbt sidst i januar i en periode, hvor vi gennem tre år havde arbejdet sammen om et større manuskript, der udbyggede vore idéer fra vor fælles publikation i 2004.
Her ved Linnés 300 års jubilæum kan der være grund til at reflektere over, om alle detaljer i det Linnæiske klassifikationssystem er værd at bevare i lyset af moderne fylogenetisk (kladistisk) metodologi og filosofi. Det mener vi ikke, at de er, for der er problemer med ’arter’ som basal enhed, og specielt generende er de overordnede absolutte kategorier som slægt, familie, orden etc, som giver det falske indtryk, at de er sammenlignelige grupperne imellem. Den diversitet, der har interesse, vedrører i mængder af tilfælde enheder, der er meget mindre end de traditionelle ’biologiske arter’, og der vil, ligesom nu, altid være en kvalificeret diskussion om, på hvilket niveau man skal lægge den taxonomiske enhed. Her foreslår vi et rent praktisk begreb for den ’slags’ bærer af et navn. Det bør nemlig være en LITU (Least Inklusive Taxonomic Unit), såfremt den kan gøres til genstand for en historisk, fylogenetisk analyse, og en sådan skal bære blot ét navn. Absolut rang bør helt afskaffes og erstattes med et index for gruppens alder, som er den eneste objektivt sammenlignelige karakteristik af grupper – faktisk angiver alder umiddelbart en slags både relativ og absolut ’rang’, og alder er hvad moderne molekylærbiologiske analyser netop er ude efter. Taxa skal principielt være monofyletiske, men i praxis er man nødt til også at kunne operere med andre slags taxa som parafyletiske, metafyletiske, forfædre og fossile grupper, som dog skal markeres og behandles specielt, så at de ikke sammenblandes med monofyletiske grupper i mange typer analyser, fx i biogeografi og mål for diversitet.
Klassifikation af hominidernes fylogeni (som Bjarnes i ’Encyclopædien’) og forbløffende store diversitet gennem historien, hvor mindst 35 forskellige ’slags’ (LITU-s) kan erkendes, demonstreres som eksempel, og det vises, hvordan afgrænsningen af en traditionel ’slægt’ som Homo er helt arbitrær. Endelig præsenteres nogle extra informationer, som især Bjarne ønskede også skulle kunne rummes i en klassifikation, som jo i sin rene form er blot et hierarki bestående af en opremsning af navne, som mest præcist afspejler den bedste idé om en gruppes udviklingshistorie (fylogeni)."
NB! Alle interesserede er velkomne og en kort beskrivelse af Bjarne Westergaards liv og virke kan findes her:
http://www.human.etologisk.dk/artikel/08/03/06/4304514
Programmet for ovenstående arrangement er udvidet ifht. normalt og ser således ud:
19.30 velkomst
19.30-20.00 Foredrag af Peter K. A. Jensen
20.00-20.30 Foredrag af Niels Bonde
20.30-20.50 Kransekage og sherry
20.50-21.20 Spørgsmål fra tilhørerne
21.40-23.00 Middag på Thairestaurant for medvirkende og interesserede
Tilmelding til middagen bør gerne ske hurtigst muligt til tyge.schelde@email.dk (dog individuel betaling, da foreningen ikke råder over midler i denne henseende)
Venlig hilsen Bestyrelsen
|
|
|
 |
Velkommen |
 |
|
Dansk Human-etologisk Forening (DHF) er et tværfagligt forum, som siden oprettelsen i 1985 har arbejdet på at fremme og formidle forståelsen af menneskets adfærd udfra en etologisk synsvinkel.
Det sker bl.a. ved afholdelse af foredrag, der løbende annonceres ved opslag, samt i Universitetsavisen, Magisterbladet, Ugeskrift for Læger og Psykolog Nyt.
Alle interesserede er velkomne
|
|
 |
 |
 |
|
